Vidensdatabase

Installér resources på din FiveM-server

Scripts, biler, kort og andre udvidelser kaldes resources i FiveM. Her lærer du at installere en resource på din server.

1. Upload resourcen

  1. Pak resourcen ud på din computer. Du skal bruge hele mappen, fx mit-script.
  2. Forbind til serveren med FileZilla, se guiden Sådan forbinder du til din server med FileZilla i kategorien FTP og filhåndtering.
  3. Find mappen resources på serveren, og upload resource-mappen dertil.

Brug en undermappe til overblik
Du kan lægge resources i mapper med firkantede parenteser, fx [scripts] og [biler]. FiveM finder dem automatisk, og din liste bliver lettere at overskue.

2. Aktivér resourcen

  1. Åbn TXAdmin fra kontrolpanelet, og vælg CFG Editor.
  2. Tilføj en linje i bunden af server.cfg:
    ensure mit-script
  3. Gem filen, og genstart resourcen i Live Console med refresh efterfulgt af ensure mit-script, eller genstart serveren.

Rækkefølgen betyder noget
Hvis en resource kræver en anden, fx et framework eller en database-udvidelse, skal den stå før i server.cfg. Læs resourcens dokumentation for afhængigheder.

Fejlfinding

  • Resourcen starter ikke: Åbn Live Console i txAdmin, og læs fejlbeskeden. Den nævner som regel en manglende fil eller afhængighed.
  • Mappen hedder noget andet: Navnet i ensure skal være identisk med mappens navn, også store og små bogstaver.
  • Intet sker efter upload: Kør refresh i konsollen, så serveren genindlæser listen over resources.

Tilføjer du scripts fra tredjepart?
Hent kun scripts fra kilder, du stoler på. Ukendte scripts kan indeholde skadelig kode, som kan give andre adgang til din server.

Var artiklen hjælpsom?