Vidensdatabase

Sådan skifter du bane og installerer workshop-baner i CS2

Her lærer du at skifte bane på din Counter-Strike 2-server og at spille baner fra Steam Workshop.

Skift til en officiel bane

  1. Log ind på game.primehost.dk, og åbn din server med Manage.
  2. Åbn Console.
  3. Skriv changelevel de_dust2, og tryk Enter. Udskift de_dust2 med den bane, du vil spille, fx de_mirage eller de_inferno.

Spil en bane fra Steam Workshop

  1. Find banen på Counter-Strike 2 Workshop.
  2. Kig i adressen i browseren. Tallet efter id= er banens ID, fx 3070284539.
  3. Skriv i Console: host_workshop_map BANE-ID

Første gang tager det lidt tid
Serveren skal hente banen fra Steam, før den kan skifte. Følg med i konsollen, og vent, til skiftet er gennemført.

Sæt banen til at starte automatisk

Vil du have serveren til at starte på en bestemt bane, kan du tilføje en startparameter under Command Lines, fx +map de_dust2 eller +host_workshop_map BANE-ID. Gem, og genstart serveren.

Din server skal have en token
For at spillere kan finde serveren i listen skal du have oprettet en GSLT-token, se Kom i gang med din Counter-Strike 2-server.

Fejlfinding

  • Banen kan ikke indlæses: Tjek ID'et, og at banen er til CS2. Gamle CS:GO-baner virker ikke.
  • Spillerne hænger ved indlæsning: De skal hente banen fra Workshop. Giv dem et øjeblik.
  • Kommandoen virker ikke: Skriv den i Console i kontrolpanelet uden rcon, eller brug rcon foran, hvis du bruger spillets egen konsol.
Var artiklen hjælpsom?