Starter din server ikke, eller stopper den igen af sig selv? Gennemgå listen herunder, før du kontakter support – de fleste problemer kan løses på få minutter.
1. Læs konsollen og logfilerne
- Åbn din server på game.primehost.dk.
- Start serveren, og kig i Console. Fejlbeskeden står som regel lige før, serveren stopper.
- Åbn Log Files i menuen, og læs den nyeste log.
2. Tjek de mest almindelige årsager
- Ændret konfigurationsfil: En stavefejl i en indstillingsfil kan stoppe serveren. Gendan den seneste fungerende version.
- Nyt plugin, script eller mod: Fjern det senest tilføjede, og start igen. Virker det, er det den skyldige.
- Forkert version: Plugins og mods skal passe til spillets og serverens version.
- Mangler licensnøgle eller token: FiveM kræver en licensnøgle, og CS2 bruger en GSLT-token. Se spil-specifikke guides.
- For lidt hukommelse: Ser du fejl om hukommelse (out of memory), er pakken måske for lille til dine plugins eller modpacks.
- Fuld disk: Tjek feltet Space øverst på serversiden.
Prøv at nulstille ændringer ét ad gangen
Fortryd ændringerne i omvendt rækkefølge, og start serveren efter hvert skridt. Så finder du hurtigt årsagen.
3. Spillere kan ikke forbinde
- Kontrollér, at serveren kører (grøn status).
- Brug adressen og porten fra Connection Info.
- Tjek at spillets version passer til serverens.
- Er whitelist slået til, så tilføj spillerens navn.
Kontakt support
Virker intet af det, så opret en supportsag. Oplys gerne:
- hvilket spil og hvilken pakke, du har,
- hvad du ændrede sidst,
- de sidste linjer fra konsollen eller loggen.
Hurtigere hjælp
Du kan også få hjælp på vores Discord eller på telefon +45 40 48 55 60.